Det er noget begrænset med indlæg på bloggen her i vinterhalvåret. ByHaven er langsomt ved at gå i vinterdvale, hvor få ting som en del krydderurter og de vintersalater jeg såede for noget tid siden er noget af det eneste man kan høste af. Kløver og Honningurt er lystigt på vej op, og får forhåbentlig gødet jorden godt og grundigt inden vi skal så nyt i plantekasserne til foråret.
Men det er nu egentlig ikke fordi der ikke er aktivitet i forhold til Den Urbane Have selvom vinteren kommer snigende, den foregår blot på anden vis. Eks vis har en af mine naboer, ham som også har bygget bænke på en af plantekasserne, skaffet paller en masse fordi vi har besluttet at udvide med fire-fem plantekasser næste år. De er ved at blive malet, i vores fælles kælderrum sådan at de er klar. Desuden har gårdudvalget haft oprydningsdag, og fik bla gjort vores kælder haverum så fint og ryddeligt – der blev sat hylder op på væggen, smidt en masse ud, flyttet sager til andre kælderrum og sat orden på de ting vi bruger.
Vi har besluttet at dele os lidt op i gårdudvalget, sådan så jeg og to andre primært fokuserer på Den Urbane Have. Der var lidt mange gartnere om bordet, om man så må sige. Det vi så bruger vintermånederne på er at få lavet et budget for næste sæson, indstille til bestyrelsen om midler, bestille frø, planlægge hvad der skal plantes og sås og få endnu flere idéer til hvordan haven kan udvikle sig.
Mange af os der har hængt ud både blandt plantekasserne og på bænkene i vores fine gård i løbet af sommeren, synes det var lidt trist at vi ikke skulle ses før foråret … vi har simpelthen sådan hygget os henover sommeren! Derfor stiftede vi en madklub. En klub hvor vi mødes d.19. i hver måned på skift hos os hver især. Værten laver maden, vi splejser og gæsterne har drikkevarer med. Indtil nu har vi fået tærter med salat til, grøntsagssuppe efterfulgt af chokolademousse og chili sin carne med gammeldags æblekage til dessert. Og selvom vi er ret så forskellige både aldersmæssigt og uddannelsesmæssigt og har ret forskellige politiske ståsted og overbevisninger, så går snakken glimrende når vi mødes. Faktisk så lystigt at man skulle tro vi havde kendt hinanden altid!
Jeg ser frem til denne madklub aften, og glædes over at have sådan nogle skønne naboer. Det der glæder mig er selvfølgelig samværet, den gode mad og alle de lumre historier, men mest af alt at vi kærer om hinanden. Der er ikke langt fra tanke til handling, og når én har brug for hjælp så stiller vi op. Og så er det hyggeligt at se hinandens hjem, og opleve hverandre i en anden sammenhæng. Ligesom når nogle af os mødes en søndag eftermiddag over en kande kaffe og et slag scrabble, eller går på det lokale værtshus og hører jazz en hverdagsaften. Naboskabet har udviklet sig til venskab og fællesskab.
Det havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at en række plantekasser kunne føre med sig! Og vildt er det at tænke på, at det jeg startede op fordi jeg drømmer sådan om egen have, er endt med at blive noget som mange i gården taler om. F eks mødte jeg en af gårdens ældste beboere forleden, en dame som har fulgt ivrigt med i køkkenhaven og som høstede stort set dagligt henover sommeren, og hun spurgte til hvilke grøntsager jeg havde i sinde at plante til foråret. Faktisk var det fordi hun smadder godt kunne tænke sig rodfrugter, og fordi hun ville tilbyde at forspire nogle planter i sin vindueskarm. Andre har spurgt til om ikke der kommer en anden belægning der hvor kasserne står, og om ikke der kommer flere siddepladser næste år. Og de to jeg er i arbejdsgruppe med omkring Den Urbane Have, har ytret ønske om at få en introduktion til alt det andet havearbejde der ligger udover vandingen.
De fleste af dem jeg har dannet madklubben med, er ikke som sådan aktive i forhold til køkkenhaven, altså medmindre man kan kalde dét at drikke kølig rødvin på en af bænkene i haven for en aktivitet (fniis), men fællesskabet ved haven har netop trukket dem og andre til. Ligesom det bænkesæt i gården hvor vi i løbet af sommeren og sensommeren ellers holdt til gjorde det. Et spot der blev døbt Lummerkrogen, da snakken ofte blev lummer og vittigheder af den sjofle slags føg igennem luften dér. Derfor hedder madklubben selvsagt; Madklubben Lummerkrogen.
Så på trods af mørke dage og udsigten til mange måneder før jeg igen får fingrene i jorden, så er det nu slet ikke så deprimerende at være ByBonde her i november måned.Og meget apropos det arbejde der ligger i vintermånederne, vil jeg nu skrive videre på udkastet til planen for næste år, da vi holder møde her på onsdag i arbejdsgruppen.
Venligst ByBonden
